Morgenvandretur, canyoing og mountainbiking

Her på New Zealand har vi, fire dage om ugen fra 8-12, undervisning i sport og personligt drive. Det indebærer både teori og praktiske aktiviteter. Den anden morgen kom Jakob, vores underviser, uventet og vækkede os kl. 5, hvorefter vi havde et kvarter til at møde udenfor, for at skulle vandre op af et bjerg, for at se solopgangen. På toppen havde Jakob sørget for lidt quiz, mens vi ventede på, at solen stod op. 

En smuk solopgang, på trods af en tumult morgen.

Hver torsdag aften holder vi grill aften. Lige ved siden af vores huse, ligger der faciliteterne til at grille, så det har vi allerede besluttet at gøre fast hver torsdag i den tid vi skal bo her. Det er super hyggeligt, og så slutter vi aftenen af med en bytur, fordi der er billig bar om torsdagen i byen.

Lørdag var vi nogle stykker, som tog på canyoning. Vi fik våddragter, sko, hjelm og en masse andet udstyr på. Vi skulle bl.a. ud at rapelle 18 meter ned af en bjergside, slide gennem canyon kløfter, springe ned fra op til 7 meter i et vandfald, svæve gennem skoven på ziplines og fire sig 10 m ned fra svævebanen ned i vandet. Det var ret sjovt, at prøve og ikke mindst grænseoverskridende.  

Rappelling 18 m ned af en bjergside. 

Svævebane gennem skoven. 

Spring fra 7 meter ned i vandfaldet. 

I dag har vi været ude at mountainbike 30 km med Jakob. Det var virkelig svært i starten, fordi cyklen for det første ikke havde bremser ved fødderne og derudover så sad håndbremsen i venstre, ligesom vi skulle køre i venstre side af vejen, da man i New Zealand kører i den modsatte side af vejen. Det var op og ned af bakker hele vejen, så vi har noget ondt i vores bagdele nu. 

Lake Tekapo og skydiving!

Onsdag ankom vi til Lake Tekapo, hvor vi havde en enkelt overnatning. Det var et virkelig smukt sted, som billederne nedenfor tydeligt viser! Dagen ved Lake Tekapo gik med en tur op af Mt. John, som tog en times tid. Der var den smukkeste udsigt fra toppen, selvom turen derop, krævede et par pauser :-)

Smukke Lake Tekapo!

Det af New Zealand vi har set indtil videre, har været så smukt! Det er en helt urealistisk smuk natur her.

På vej til Queenstown torsdag, var vi ude forbi Mt. Cook, New Zealands højeste bjerg. Det var ligesom resten af naturen hernede, utrolig smukt. Mt. Cook er bjerget i baggrunden med skyen over og sne på toppen.

Torsdag ankom vi til Queenstown, hvor vi skal være de næste tre uger. Da vi kom, var her et hold i forvejen og lederen fra det hold, havde arrangeret en konkurrence til os om eftermiddagen, så vi kunne lære byen lidt bedre at kende. Det gik ud på, at tage 16 billeder af noget specifikt i byen. Vi blev delt ind i grupper, efter hvilke værelser vi skal bo på her i Queenstown og så fik vi ellers et kort stukket i hånden og en tidsfrist vi skulle være tilbage til. Billederne herunder viser vores fortolkning af en superhelt, 100 % adrenalin, gruppen med byens bedste kage, og bonus billedet var et billede af gruppen under vand, så vi gik all-in og hoppede i det kolde vand. - Det betalte sig heldigvis, da vi vandt konkurrencen!

En superhelt 

100 % adrenalin

Hele gruppen med byens bedste kage

Bonus billedet: Gruppen under vand!

Søndag var vi ude på en vandretur op af det bjerg, som vi bor nedenfor. Det var en kort tur op på en times tid, men det var virkelig hårdt! Det var ren zig-zag og ujævnt terræn hele vejen op, men der var smukt på toppen med udsigt ud over hele Queenstown.
Søndag eftermiddag gik med shopping i Queenstown butikker.

Udsigt ud over Queenstown.

Mandag morgen var det tid til det første adrenalin-kick - skydiving! Der var en nervøs, men spændt stemning da vi stod op. Da vi kom ned i butikken, hvor vi skulle aflevere underskrift på, at det hele var på eget ansvar, samt få en kort introduktion, var der heller ikke ro i lokalet på noget tidspunkt.
Der var en kort 20 minutters bustur ud til, hvor vi skulle flyve fra, og stemningen i bussen var rigtig spændt! Da vi kom derud, nåede vi lige at se, nogle af dem fra holdet, som var taget tidligere afsted, kom ned. Det var det vildeste at se, og efter at se deres reaktion på, at de lige havde hoppet fra 15000 feet - 4,5 km, 60 sek. i frit fald med 200 km/t, så forsvandt min nervøsitet og jeg begyndte at glæde mig i stedet. Vi blev kaldt ind i mindre hold og blev klædt om og spændt fast. Vi mødte hver især vores mand, som skulle springe med os, samt kameramanden, som springer med ud, for at filme og tage billeder hele vejen ned.
Da vi sad i flyet på vej op, blev jeg mere og mere nervøs, jo længere op over bjergene vi kom. Jeg var den første i vores fly, som skulle springe, og det gjorde mig ikke mindre nervøs. Lige pludselig åbnede de for lugen på siden af flyet og så sad man der foran ens mand og dinglede ud i luften og bum, så sprang han og så gik det ellers stærkt ned! De 60 sek. i frit fald med 200 km/t gik virkelig stærkt og 5 min senere var vi nede, på trods af, at turen derop i fly, havde taget omkring 20 min.
Det var den fedeste følelse, da vi kom ned og stemningen var fuldstændig høj! Jeg havde bare lyst til at gøre det igen!
Her er lige et par billeder derfra.

Frit fald med 200 km/t og med den smukkeste udsigt!

Ham som sprang med mig

Her i New Zealand bor vi på hostels. I Queenstown bor vi et sted som hedder Pinewood, hvor vi bor i to huse, så vi bor 16 i det ene hus og 14 i det andet. Vi bor på værelser af fire i husene og deler toilet og bad. Det krævede en smule tilvænning den første uges tid, fordi vi i Asien har været vant til, at have et hotelværelse to mennesker og have eget toilet og bad, nu har vi tre bade og to toiletter til 16 piger. Det er dejligt, at vi selv kan lave mad, men vi deler køkken 30 mennesker og det kan godt være presset til tider, også fordi det er svært at blive enige om oprydning og rengøring, så mange mennesker. 

Hvalsafari og delfinsvømning

Natten til søndag d. 10. februar ankom vi langt om længe til New Zealand efter 30 timers rejse. Vi overnattede på et motel ved Christchurch den første nat, hvorefter vi rejste videre til Kaikoura, hvor vi havde tre overnatninger. Byen ligger nord for Christchurch på sydøen og er kendt for bl.a. hvalsafari og muligheden for at svømme med vilde delfiner. Dette er noget jeg har set meget frem til! :-)

Jeg synes hvaler er utrolig fascinerende, så jeg havde glædet mig som et lille barn til hvalsafarien. Vi skulle afsted tidligt om morgenen, og så sejlede vi ud i en større speedbåd, for at se om vi kunne se nogle hvaler. Båden var dog ikke særlig stor, formentlig for at kunne komme hurtigere frem, når de ved hjælp af deres udstyr som opfanger lyde fra hvaler, kan få en ide om, hvor hvalerne befinder sig. Hvaler befinder sig som bekendt på ret dybt vand, og bølgerne derude var ualmindelig høje, hvilket fik båden til at gynge voldsomt! Det medførte, at jeg og mange af de andre måtte sidde med hovedet i en pose og kastede op, det meste af turen :-( Dog fik jeg set den første hval vi fandt, men resten af turen foregik for mit vedkommende inde i båden.. På trods af, at turen blev anderledes end jeg havde forventet, så var det ret vildt at se de store dyr. Den hval vi så var en kaskelothvad, som var ca 18 m lang. Man kan se den forreste del af hvalen, mens den ligger i vandet og den bagerste del, når den dykker ned i vandet igen, efter at have trukket luft. 

Dagen efter den noget turbulente hvalsafari, skulle vi ud at svømme med vilde delfiner. Vi skulle igen afsted rigtig tidligt, så vi fik set den smukke solopgang, da vi sejlede ud. Jeg var noget nervøs for at blive ligeså søsyg igen, men bølgerne var heldigvis ikke så høje denne gang, samtidig med, at vi var noget tættere på kysten. Det var helt specielt, at sidde i våddragt, svømmefødder og snorkel og skulle være klar til at hoppe i det 15 grader kolde vand, så snart vi kom i nærheden af en flok delfiner. Når vi hoppede i, skulle vi "be as dolphin like as possible", så vi skulle svømme rundt med armene ned langs kroppen og så sige sjove lyde, for at tiltrække delfinerne, fordi de er nysgerrige. 

Det var vildt, at vi var så tæt på helt vilde delfiner i åbent hav. De svømmede kun få centimeter fra os og de var over det hele, både ved siden af og under os. Når delfinflokken var ved at være væk, så skulle vi skynde os op på båden igen og så sejlede vi videre efter flere delfiner, for så at være klar til at hoppe i vandet igen. Det var en helt speciel oplevelse. 

Jeg håber, at man kan få en fornemmelse af, hvor tæt delfinerne var på os, på den nedenstående billeder. 

Her er lige et par billeder fra Kaikoura, hvor vi bl.a. så sæler og andet dyreliv. 

Tre sæler på række med snuden i sky.