Tirsdag skulle vi ud at hike i 10 timer. Vi stod klar med vores rygsække kl. 8 og allerede efter den første time, var vi nogle stykker som havde fået mere end nok. På trods af det, så fortsatte vi selvfølgelig. Det var sindsygt hårdt! Bjergene og stigerne vi skulle gå ad, var rigtig stejle. Undervejs havde Jakob lidt quiz og løjer med, så det gav anledning til lidt pauser. 7 timer senere nåede vi dog toppen i ca. 1800 meters højde. Det var en fantastisk udsigt og en skøn følelse, at vi faktisk havde nået toppen, selvom jeg flere gange undervejs, havde været ved at give op.
Onsdag stod den på bungy jump, en dag jeg siden vi kom til Queenstown har frygtet og haft ondt i maven over. Jeg har i lang tid overvejet hvorvidt om jeg skulle gøre det eller ej, for jeg synes det er skræmmende, at man står på en afsats 134 meter oppe i luften og hopper på hovedet ned i en kløft med benene bundet sammen. Hvem gør det frivilligt? Men på den anden side, så var bungy jump også en af de ting, som jeg hjemmefra havde sagt, jeg rigtig gerne ville, så jeg ville 100 % have fortrudt, hvis jeg ikke havde gjort det. Det kostede et par tårer oppe på afsatsen, men jeg gjorde det og det var det fedeste og mest sindssyge jeg nogensinde har gjort! Hele min krop rystede da jeg blev hejst op igen og jeg følte, at jeg kunne klare alt i hele verden! Jeg er mere end glad for at jeg overvandt min frygt og gjorde det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar