Nu har vi været på New Zealand de sidste 4 uger, hvoraf vi de sidste 3 uger har boet i Queenstown. Den sidste uge har bl.a. bestået af en masse indslag fra de forskellige udvalg.
Mandag havde hyggeudvalget arrangeret bolledag. Der var arrangeret skattejagt rundt i byen og bagt fastelavnsboller.
Onsdag havde Jakob planlagt, at vi i mindre grupper skulle lave musikvideoer. Alle var meget skeptiske for ideen, men det blev til nogle rigtig gode grin over de færdige resultater.
Onsdag aften havde underholdningsudvalget arrangeret noget underholdning. De forskellige udfordringer var bl.a. at få en kiks fra panden ned i munden uden brug af hænder, "hvem kan bytte tøj hurtigst", hvem kan hurtigst drikke et glas vand, med en tampon i munden og mange mange flere.
Få en kiks fra panden ned i munden, uden brug af hænder. |
"Hvem kan hurtigst bytte tøj?" |
De to finalister. "Hvem kan holde armene strakt i længst tid?" |
Torsdag havde vi sidste undervisningsdag inden vi skulle sige farvel til Jakob. Dagen bød på en morgenløbetur, som sædvanlig, lidt teori, rugby og en fodboldturnering mod det andet DSC hold, som også bor her i Queenstown lige nu.
Om aftenen lavede det andet holds leder chili-dogs til os alle og så sluttede vi besøget i Queenstown af med en bytur.
Dagen i dag har stået på pakning, storvask af tøj, burger og filmaften inden vi imorgen tidlig rejser videre mod Sydney.
Fodbold turnering |
Der hænger vasketøj til tørre over alt! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar