onsdag den 9. januar 2013

På tur til Mekong deltaet

De sidste tre dage, har vi været ude i Mekongdeltaet, som er et af de mest frodige områder i Vietnam. her dyrkes ris og frugt, så langt øjet rækker. Mekong deltaet består af en masse kanaler og floder, så man kommer lettest frem med båd. Befolkningen er utrolig fattige og lever under den normale vietnamesiske standard, som i forvejen er lav.


Vi var ude at se "det flydende marked", hvor de på floden bytter varer med hinanden. Som man kan se på billederne, er deres huse langt fra luksus og storby.


Mandag var vi ude at se hvordan de laver rispapir. Det er helt tyndt papir lavet af ris, som de pakker maden ind i, ligesom vi putter fyld i tortilla pandekager.
Vi fik også mulighed for at smage slangevin, som er det der er i glasset på billedet ovenfor. De som havde lyst, kunne også holde en slange. 

Til frokost fik vi elefant øre fisk, hvilket så og lugtede virkelig klamt! I første omgang var jeg ikke vild med tanken om at smage, da jeg ikke kan fordrage fisk, men jeg fik taget en bid, og det smagte faktisk ok.

Tirsdag var vi hjemme hos vores guide Mr. Fu, som dræbte en slange, fordi der var nogle som gerne ville smage slangeblod.. AD! En del drak det - det var virkelig sejt gået!
Kødet fik vi til middagsmad, og det blev jeg lokket til at smage på, så nu kan jeg sige, at jeg har smagt slange! Det smagte faktisk ikke så slemt, bare af almindelig kylling, men tanken om at skulle spise den slange, vi få timer tidligere havde dræbt, var ulækker.









Tirsdag formiddag var vi på cykeltur ude i de helt lokale områder. Solen skinnede og det var rigtig dejligt at få sig rørt lidt. Dog havde vi enkelte stop undervejs, pga. problemerne med cyklerne, da de ikke var det nyeste jeg har set, og så havde vi et enkelt styrt undervejs. Alle kom heldigvis hele hjem :-) 
Det fantastiske ved turen var, at de lokale er virkelig imødekommende. Små børn sad og råbte "hello" inde fra husene og kom løbende ud til vejen, og også voksne var ret betagede af os, når vi sagde hej på vietnamesisk. 



Tirsdag eftermiddag var vi på marked, hvor man kunne få frugt, grønt, fisk og andre friske råvarer. På billedet under ses rotte og blæksprutte.



Billederne er fra de fattige hjemmearbejdende vietnamesere i det indre Mekong delta.



Onsdag skulle vi tilbage til hotellet i Saigon og på vej hjem skulle vi besøge dette tempel.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar