søndag den 13. januar 2013

Snorkling og besøg på et børnehjem

Lørdag formiddag var vi ude at snorkle og solbade på en båd. Det var utrolig lækkert og vandet var helt turkisblåt! Jeg har taget nogle rigtig lækre billeder af et af stederne vi snorklede, men mit kamera vil ikke overføre dem, så billedet herunder, er fra min mobil. Det giver et lille indblik i, hvordan vandet og bjergene omkring var. Selve livet under vand, har jeg set mere fascinerende. Der var ikke så mange farvestrålende fisk, som jeg og de andre har oplevet andre steder, men vandet var 25 grader varmt, så det var lækkert at være i. Til gengæld brændte solen mere end nogle havde regnet med, og mange var trods solcreme blevet ret solbrændte :-)


Lørdag aften holdte vi fest på tagterrassen. Vi i festudvalget arrangerede fælles pizza spisning, som vi fik leveret fra et pizzaria i nærheden. Det var vores første fest og det var rigtig sjovt, at se alle få lidt alkohol og løsne lidt op. I bussen imorges gik snakken højt, fordi alle havde så meget at fortælle fra igår, så det var uden tvivl en succes. Bylivet her i Nha Trang er super godt. Det er et rigtigt turiststed med en masse backpackere, så der er mange barer ol. rundt omkring. Vi var inde på noget som hed Sailing Club, som var et sted der lå ned til vandet, hvor man kunne sidde i sandet på stranden og få sig en drink.

I dag har vi været ude at besøge et børnehjem. Børnehjemmet ligger i et tempel (derfor de sjove frisure på nogle af børnene) og huser 107 hjemløse børn. Vi havde alle noget legetøj med til de små børn, som de blev rigtig glade for. Dog kunne man godt mærke, at de var vant til at der kom nogle med ting til dem, for de sad og pegede på vores poser, så snart de havde sat sig hos os. Børnene var dog utrolig søde, og vi brugte mange timer i deres selskab. Vi blev også inviteret til at spise med, hvilket illustrerer den vietnamesiske gæstfrihed.

Mange havde det ikke vildt godt efter aftenens fest, så flere sad med deres brækposer og solbriller godt ned over øjnene på dagens tur. Det kom der nogle gode grin og historier ud af .-)





Der var pænt dækket op til mad og vi fik lov til at tage for os af retterne.

Da vi kom tilbage fra børnehjemmet, var vi nogle piger som tog hen og fik massage og fik lavet negle. Vi fik en full body massage 80 min og manicure og pedicure for 900.000 VND, som svarer til omkring 270 kr! Det tog 3 timer i alt, så det var en billig omgang og en god afslapningseftermiddag. 

Vi fik serveret te inden vi skulle ind og have massage. Efter massagen fik vi serveret yoghurt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar